Visninger
Det er gratis at se vores visninger, og de kræver ingen tilmelding. Alle er velkomne!
Visningerne er et arrangement, hvor familie og venner inviteres til at se, hvad eleverne har arbejdet med de seneste måneder.
For eleverne er visningerne et mål at arbejde henimod og kulminationen af flere måneders fordybelse. Visningerne giver god træning i at stå foran et publikum.
Der er visninger i slutningen af begge semestre, dvs. inden jul og inden sommerferien. Vi stiler altid efter, at det bliver den næstsidste undervisningsuge. På denne måde har vi mulighed for at snakke oplevelsen med at stå på scenen igennem med eleverne den sidste uge med undervisning.
Da vi typisk holder visningerne samlet for flere hold, falder arrangementet ikke nødvendigvis på en undervisningsdag. Vi sender dato ud i løbet af semestret.